Daily Archives: april 18, 2017

Receptions- og Konferencechef søges

18Apr

Vi søger en Receptions– og Konferencechef 

Et spændende og udfordrende job, hvor værtskab, service og god kontakt til vores mange gæster er i højsædet.

 

OM HOTEL SISIMIUT

Hotel Sisimiut består af 40 værelser, 8 hotellejligheder, en incoming/ udflugtsafdeling, en kursusafdeling, restaurant og bar.

MEDARBEJDERNE

Medarbejderne er fundamentet for en forretning som Hotel Sisimiut. Selvom rigtigt mange ting kan digitaliseres og automatiseres, er det menneskelige overblik og nærhed nerven i vores hverdag.

Vi hylder forskelligheden og prioriterer kollegaernes tillid og trivsel højt. Det betyder, at vi stiller krav til engagement og ordentlighed. Samtidighed har vi den holdning, at indstilling og personlighed topper faglighed. Faglighed kan vi lærer hinanden – og personlighed giver vi hinanden.

ANSVARSOMRÅDER

Ind og ud check af hotelgæster · Bookingansvarlig og allotmentstyring · Udarbejdelse af tilbud og bekræftelser ·  Servicering af vores gæster · Konference ansvarlig · Fakturering ·Vagtplanlægning og oplæring af nye medarbejdere ·  Housekeeping · Diverse administrative opgaver.

PROFIL

Har erfaring fra branchen eller med kontorledelse · Kan bevare overblikket i travle situationer · Lader nærvær og præcision kendetegne din arbejdsindsats · Har en intention om at gøre en positiv forskel og yde et godt værtskab overfor hotellets gæster og dine kollegaer ·  Er god til at samarbejde på tværs af alle afdelinger ·  Har et godt kendskab til engelsk, dansk og grønlandsk · Har god IT-viden, gerne office-pakken og bookingsystem ·  Ser en fordel i at have et varieret arbejdsskema med skiftende arbejdstider.

VI TILBYDER

Vi tilbyder en selvstændig stilling, hvor du sammen med dit team forventes at skabe unikke resultater, som kan ses og mærkes. I en flad organisationsstruktur med fokus på gensidig feedback og kort vej fra idé til handling.

Løn iht. Grønlands Erhvervs anbefalinger og efter kvalifikationer. Bolig og bohaveflytning samt mulighed for bonusudbetaling.

 

Du er meget velkommen til at høre nærmere ved henvendelse på mobil eller mail. Ansættelse 1/5 2016 eller efter aftale.

Ansøgninger modtages og samtaler afholdes løbende.